Brug af ukrudtsbrænder: Ild i bagbeklædning på hus

Uforsigtig brug af en ukrudtsbrænder var lørdag formiddag skyld i en brand i bagbeklædningen på et hus på Ribsvej i Hirtshals.

Nordjyllands Beredskab skriver på Twitter:

“Brand var så godt som slukket ved ankomst. Ejer/beboer havde været hurtig med haveslangen og holdt branden i skak. Beklædning er skilt ad og efterslukket bagved.”

Når brand opstår efter brug af ukrudtsbrænder, koster det normalt ejeren en bøde for overtrædelse af beredskabsloven.