Breaking: Hundene har markeret i søen

En 20-årig nylig student har været forsvundet, efter han natten til lørdag med to kammerater forsøgte at krydse Nørresø i Viborg. Nu har vandsøgningshunde markeret et område i søen

Dykkere er tirsdag eftermiddag ved at blive sejlet ud mod det område, som vandsøgningshunde netop har markeret i under eftersøgningen af en 20-årig mandlig student.

Området, som en vandsøgningshund nu markerer i, ligger i den nordlige halvdel af søen ud mod bredde, der ligger mod øst.

Midt- og Vestjyllands Politi har tidligere oplyst, at man ikke forventer at finde den 20-årige student i live.

Det er lokal mediet TV Midtvest, der kan berette om den øgede aktivitet langs den østlige bred.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er på nuværende tidspunkt ikke kendt, om myndighederne har fundet den unge mand.

En af politiets vandsøgningshunde i eftersøgningen

Studenten forsvandt natten til lørdag omkring klokken 2, da han sammen med to venner i hver deres kajakker ville sejle tværs over Nørresø.

På den anden side var det kun de to kammerater, der dukkede op – og siden da er en massiv eftersøgning sat i værk for at finde den 20-årige mand.

Søndag morgen fandt Midt- og Vestjyllands Politi to tomme kajakker i søen, mens et tilfældigt menneske fandt en studenterhue søndag aften.

I eftersøgningen af den 20-årige mand har myndighederne blandt andet benyttet sig af en helikopter, både og vandsøgningshunde, som altså nu har markeret et område i søen.

En besked er sent mandag aften afsendt til mange borgere i et stort område i forbindelse med, at der er fundet colibakterier i deres drikkevand. Derfor opfordres borgere stærkt til at koge drikkevandet.