Brand i skur: Helt nedbrændt – ruder er knust i beboelsesejendom

Der udbrød tidligere tirsdag brand i et skur med tilhørende garageanlæg i Højlundshusene i Værløse.

“Skuret er totalt nedbrændt, mens der er sket brandskade på seks garager. Desuden er der knust ruder på en nærliggende beboelsesejendom,” fortæller Christian Marcussen, vagtchef, Nordsjællands Politi, til presse-fotos.dk

Der er ingen mennesker, der er kommet noget til i forbindelse med branden.

Vagtchefen tilføjer, at brandvæsenet ikke umiddelbart kan sige noget om brandårsagen.

“Men det vil vi nu gå i gang med at undersøge,” siger Christian Marcussen.

Der har tirsdag været to andre brande i Værløse-området. Dem kan du læse om HER og HER.