Brand i nat var påsat: To er anholdt!

Politiet har anholdt to personer efter en brand på Tryvej i Østervrå natten til søndag.

“Vi får anmeldelsen klokken 21.52. Da det er en forladt ejendom, efterforsker vi, om det skulle være en påsat brand udefra, hvilket vi nu ved, at det er. Der er sket en brandstiftelse udefra,” siger vagtchef hos Nordjyllands Politi, Ole Buus, til TV2 Nord.

LÆS OGSÅ: Villa i brand i Nordjylland

Politiet er nu i gang med at vurdere de juridiske aspekter af den brand, som efter deres mening er påsat. De anholdte skal i grundlovsforhør senere søndag.

Desuden er politiet ved at foretage tekniske undersøgelser på brandstedet, og området er derfor stadig spærret af.