Brand i ilt-apparat

Der opstod mandag morgen brand i et ilt-apparat i en institution på Søndergade i Hornsyld nær Hedensted.

Indsatsleder for Sydøstjyllands Brandvæsen, Claus Rindahl Hansen, siger til Horsens Folkeblad, at ilden havde taget fat i ilt-apparatets plastikslange.

Ilden var dog slukket, allerede inden brandfolkene nåede frem. Brandvæsenet hjalp med at få ventileret for røg.