
Der er tirsdag aften udbrudt brand i et hus på Kliplev Hovedgade i Kliplev nær Aabenraa.
“Branden er formentlig opstået i en el-installation. Ilden er ikke brændt igennem taget, men der er kraftig røgudvikling. Af samme årsag er Kliplev Hovedgade spærret af. Brandvæsenet er stadig i gang med at slukke branden,” siger vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Richard Borring, til presse-fotos.dk
Vagtchefen kan ikke sige noget om tidshorisonten i forhold til politiets og brandvæsenets arbejde på stedet.
Der er ingen meldinger om personskade.



