Der er fundet en håndgranat i et privat hjem i Viborg Midtby.
Det fik politiet til at tilkalde bomberyddere fra Ammunitionsrydningstjenensten (EOD).
Håndgranaten blev fundet i et dødsbo. Der kunne godt være sprængstof i håndgranaten, men den havde ingen detonator.
“Det er inde i en privat bolig, vi bare har kunnet låse af. Der er ingen personer i nærheden, og EOD vurderede, at den umiddelbart ikke gjorde nogen fare, når der ikke var nogen, der pillede ved den,” siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Claumarch, til tvmidtvest.dk