Blodig mand skriger efter hjælp på gaden

Måbende vidner kunne blot se hjælpeløst til, da en ung mand blev stukket ned på åben gade

Flere vidner kunne fredag eftermiddag se på, at en 32-årig mand blev stukket ned foran en fodklinik og efterfølgende lå blødende på gaden indtil politiet og redningstjenesten nåede frem.

‘Min mand og jeg er cyklet forbi og har set fem politibiler og to ambulancer. Der lå en mand ude foran fodklinikken med to betjente omkring sig og ambulanceredderne var på vej derjhen. Yderligere tre politibiler kom dertil, inden vi forlod stedet,’ fortæller et vidne blandt andet i en lokalgruppe på Facebook.

Presse-fotos.dk har været i kontakt med Københavns Politi, der oplyser, at de fredag klokken 14.47 har modtaget en anmeldelse om et knivstikkeri på Saltværksvej i Kastrup.

Her er en 32-årig mand blevet ramt at knivstik, bekræfter vagtchef Henrik Stormer over for Presse-fotos.dk.

“Vi er i den indledende efterforskningsfase, så lige nu er det småt med informationer. Vi har på nuværende tidspunkt ingen gerningsmand eller et signalament af ham,” lyder det fra vagtchefen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet er til stede omkring tankstationen

Københavns Politi oplyser, at den 32-årige mand er blevet bragt på Rigshospitalet, men der er ikke meldinger om hans tilstand.

“Det er ikke oplysninger, jeg har tilgængelige endnu,” siger vagtchef Henrik Stormer.

Vagtchefen har ikke lyst til at kommentere på, hvor mange knivstik den 32-årige mand er ramt af, eller hvor han er blevet stukket.

Vidner på stedet oplyser dog til Presse-fotos.dk udsendte, at offeret skal være blevet knivstukket i maven. Det er ikke oplysninger, som Københavns Politi har lyst til at be- eller afkræfte.

Det er endnu for tidligt at sige noget om sagen kan være rocker- eller banderelateret.

Presse-fotos.dk har været i kontakt med pårørende, som fortæller, at den 32-årige mand har overlevet knivoverfaldet.

Manden har blandt andet undergået operationer på Rigshospitalet, men er fredag aften ved 22-tiden stadig indlagt.

OPDATERING:

Københavns Politi oplyser klokken 16.45, at politiet er skredet til anholdelse af en 48-årig mand, som de mistænker er gerningsmanden.

En person er afgået ved døden efter en voldelig hændelse ved en motorvejsafkørsel. I den forbindelse er en mand blevet anholdt.