Søndag eftermiddag er en større udrykning sendt afsted, da der er udbrudt brand i en ejendom.
Både politiet, ambulancereddere og beredskabet er rykket talstærkt ud til meldingen om brand. De mange udrykningskøretøjer har spærret vejen.
Der har været kraftig røgudvikling i ejendommen og derfor er der blevet sendt røgdykkere ind for at sikre, at alle beboere er kommet ud.
(Artiklen fortsætter under billedet)
“Mindst en person er blevet tilset i ambulancen, men der er ikke tale om alvorlig personskade i forbindelse med branden”.
Det fortæller Presse-fotos.dks udsendte, som befinder sig på Bagsværd Hovedgade i Bagsværd.
Beredskabet arbejder fortsat på stedet, hvor efterslukningsarbejdet er ved at være afsluttet.