Bilist kører ind i parkeret bil: Hans egen bil landet på taget!

En bil er mandag aften landet på taget efter et uheld på Ellemosevej i Hellerup.

“Vi modtager anmeldelsen kl. 20.39. Der er tale om en bil, der påkører en parkeret bil. Efterfølgende vælter den kørende bil rundt. Føreren er selv i stand til at komme ud af bilen, og han er uskadt. Så der er alene tale om et materielt færdselsuheld,” siger vagtchef hos Nordsjællands Politi, Christian Illum, til presse-fotos.dk

Vagtchefen tilføjer, at en ambulance er kørt frem til stedet, og at redningsmandskabet tilser bilisten, men der er ikke grund til at køre ham på hospitalet.