Bilbrand på jysk motorvej: 10 kilometer lang kø

Der er opstået en ti kilometer lang kø i forbindelse med en bilbrand på en jysk motorvej. Brandvæsenet er på stedet

Brandvæsenet er onsdag kort før klokken 16.00 rykket ud til meldinger om en bilbrand på E45-motorvejen.

Her er en personbil brudt i brand og er kørt ind til siden i nødsporet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Brandvæsenet er her ankommet til stedet

Den pågældende bil står placeret i sydgående retning mellem Vejlefjordbroen og <61a> Vejle C, hvor flere brandbiler er ankommet.

I forbindelse med slukningsarbejdet er højre spor blevet afspærret. Det har ifølge Vejdirektoratet ført til en ti kilometer lang kø i myldretiden.

Køen strækker sig klokken 16.15 fra kort før Nørremarken til få kilometer efter Vejle. I den forbindelse skal bilister forvente forlænget rejsetid.

Motorvejen forventes fuldt genåbnet inden for kort tid.