Høj fart på: Bil kørte af vejen og ind på mark

En bil kørte søndag aften i grøften på Flensborg Landevej ved Søgaard i Sønderjylland.

På en ellers lige landevej kørte bilen i grøften og landede derefter på siden otte-ti meter inde på en mark.

Siden lykkedes det dog for politi og redningspersonale at bringe bilen tilbage til oprejst tilstand.

Billederne her på siden antyder, at der har været meget fart på bilen, hvor der både befandt sig en mand og en kvinde.

Der er endnu ingen oplysninger om personernes tilstand efter uheldet.