Bil i brand: Vej spærret af

En bil brød søndag i brand i Malling syd for Aarhus med det resultat, at vejen måtte afspærres i et stykke tid.

“Der var tale om røgudvikling fra en bil. Men føreren slog selv alarm, og det var der også en forbipasserende, der gjorde. Vi fik hurtigt slukket branden, og der er ingen personskade sket,” siger vagthavende ved Østjyllands Brandvæsen til presse-fotos.dk

Trafikken i området er igen normal.