12. mar. 2023 - 10:59

Beredskabet på redningsaktion: Hest indespærret i væltet trailer



Søndag morgen er brandvæsnet hastet til Kalundborgvej i Ruds Vedby, da de har modtaget en anmeldelse om en hest, der sidder fast i en hestetrailer.

Den indledende anmeldelse lød, at traileren var væltet og derfor kunne hesten ikke hjælpes ud. Flere brandkøretøjer ankom hurtigt til stedet og mandskabet i gik straks i gang med at undersøge, hvordan man kunne hjælpe den indespærret hest ud på bedste vis.

LIGE NU LÆSER ANDRE: MAND AFGÅET VED DØDEN EFTER FRONTALT SAMMENSTØD

Det stod her klart, at man var nødt til at få traileren på hjul, før hesten kunne komme sikkert ud.

Der er endnu ikke kommet nogen meldinger om, at hesten er i nogen form for fare efter uheldet.