Barn så far stikke mor med kniv: Nu skal far i fængsel

En kvinde og en mand mødtes på parkeringspladsen ved Kvickly i Aalborg, hvor de skulle overdrage deres fælles barn til hinanden. Men mødet udviklede sig til noget mere alvorligt, da kvinden blev stukket i hånden af manden, mens barnet var til stede.

Nu er der faldet dom i sagen, som startede i august måned, hvor kvinden blev stukket.

Dommeren har dømt manden til seks måneders fængsel, hvorefter han vil blive smidt ud af Danmark.

LIGE NU LÆSER ANDRE: BIL KOLLIDERER MED TRÆ: “HAN ER FORMENTLIG DØD PÅ STEDET”

“Jeg er tilfreds med dommen. Det var den påstand, jeg nedlagde, han blev dømt for. Det kan samfundet være godt tilfreds med,« siger anklager i sagen, Thomas Klingenberg, til TV2 Nord.

Overfaldet fandt sted den 12. august, og fordi det var på en parkeringsplads, var der flere forbipasserende, der så overfaldet. Derfor var der også flere der kom i mellem de to parter og fik tumulten stoppet.