To personer er blevet hastet på hospitalet efter en alvorlig frontalulykke langs en landevej. En person har ifølge myndighederne været fastklemt
Søndag aften klokken 17.13 har politiet sammen med øvrigt redningsmandskab modtaget en anmeldelse om en færdselsulykke.
Ulykken er mellem to personbiler, der er kørt frontalt sammen på en landevej.
I et af køretøjer har der siddet to personer, mens der har siddet en person i den anden.
To ud af tre er blevet bragt på hospitalet, oplyser vagtchef Karsten Højrup.
Sammenstødet er sket på Hjørringvej mellem Serritslev og Årup, der ved 18-tiden ikke er afspærret, men fuld af tæt trafik.
Vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup kender på nuværende tidspunkt ikke den nærmere tilstand på personerne, der er blevet bragt på hospitalet, men de er alle ved bevidsthed, siger han til B.T..
Der er sket stor materiel skade.
Årsagen til frontalulykken er endnu ikke kendt, men Nordjyllands Politi arbejder på at klarlægge de nærmere omstændigheder.