Nyt supermarked på vej: Her slår Alma snart dørene op

Foto: Almamad.dk

Efter Irma lukkede ned i hele landet er det nu planer om, at alma skal udfylde pladsen. Nu kan folkene bag afsløre, hvor danskerne kan se frem til at handle i alma.

Det var noget af chok og en sørgelig nyhed, som ramte danskerne da Irma lukkede ned. Men ikke længe efter var der gode nyheder, da planerne for et nyt supermarked blev offentliggjort.

Alle dem, der savner Irma kan nu se frem til en butik, som kommer til at have fokus på god, sund og bæredygtig mad.

Det bliver i lokaler, som kan rumme en dagligvarebutik, da det allerede er tilfældet i dag. Alma kommer til at overtage lokale fra SPAR, som netop har indgået aftale om at flytte fra de to adresser i det nye år.

To adresser i København

Den ene af de to butikker kan byde kunderne indenfor fra den 1. januar 2025. Den anden alma-butik vil stå klar en måned efter.

Det oplyser folkene bag den nye dagligvarebutik til læsere, som har tilmeldt sig nyhedsbrevet.

Den første butik kommer til at ligge på Sylows Alle ved Falkoner Plads og den anden får adresse i Indre By på Store Kongensgade 100.

»I alma jubler vi og armene er oppe. Vi glæder os til at overtage første butikslokale på Frederiksberg den 1. januar 2025 for at gøre alting klar til åbning i slutningen af februar. Frederiksberg er et virkelig godt område for alma og vi mærker allerede en massiv opbakning og interesse fra de mange af jer, som går op i god, sund og bæredygtig mad,« står der i nyhedsbrevet.

Det er tidligere Irma-direktør, Alfred Johansen, som står i spidsen for de nye butikker. Alfred Johansen har en andel på 20%, mens ægteparret Claus og Bente Christiansen ejer 80% og har skudt 20 millioner kroner ind i selskabet.

Også IKEA er ude med gode nyheder. Der er blevet åbnet endnu en butik, som netop har slået dørene op. Det er blevet fejret med goodiebags og gode tilbud.