99-årig kvinde er død efter vold på plejehjem

På et plejehjem i Christiansfeld i Sønderjylland blev en 99-årig kvinde lørdag udsat for vold. Hun er søndag afgået ved døden, oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet modtog lørdag formiddag en anmeldelse fra plejehjemmet Kongensbro om, at en 74-årig dement mand, der bor på hjemmet, havde begået vold mod kvinden.

LIGE NU LÆSER ANDRE: MAND FUNDET DØD I HUS EFTER BRAND

Politiet oplyser, at man har “indledt de relevante undersøgelser på gerningsstedet m.v.” og uddyber, at det blandt andet drejer sig om afhøringer og indhentelse af lægefaglige informationer.

Politiet oplyser ikke, hvorvidt den 74-årig mand er anholdt, eller om han skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

I pressemeddelelsen oplyser Sydøstjyllands Politi, at man på nuværende tidspunkt ikke bidrager med yderligere om sagen.

LÆS OGSÅ: TENNISLEGENDE RAMT AF KRÆFT

Den afdøde kvindes pårørende er underrettet.

Arkivfoto