78-årige Bjarne forsvundet: Poltiet kommer med opdatering

Gennem hele søndagen har politiet været i gang med en massiv aktion for at finde 78-årige Bjarne, som har været væk siden lørdag aften. Politiet har også efterlyst et vidne, som kunne være afgørende i eftersøgningen. Nu kan politiet komme med nye oplysninger i sagen.

Det vidne, som politiet havde efterlyst, har nu meldt sig, men det er ikke blevet til den hjælp, som man havde håbet på.

Det fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Richard Borring, til jv.dk.

Manden havde fortalt, at han muligvis havde set Bjarne ved Galgemark i Bredebro, men det har vist sig, at manden ikke har set den 78-årige alligevel, fortæller vagtchefen.

“Han havde faktisk ikke set ham, men mente, at det var en idé at undersøge i det område”, siger Richard Borring.

Indstiller eftersøgningen

Derfor er der endnu ikke kommet noget nyt i sagen om, hvor den ældre mand er gået hen. Trods den tidlige start på at lede efter Bjarne, er mand nu nødt til at indstille eftersøgningen. Det skyldes, at mørket er ved at falde på og det giver vanskeligheder.

Den ældre mands familie er orienteret i sagen, og det er planen, at eftersøgningen vil fortsætte i morgen.