En 66-årig mand er onsdag morgen afgået ved døden i et voldsomt færdselsuheld ved Langebro i København.
Flere biler var involveret i uheldet og vejen var derfor spærret i begge retninger under rednings og oprydningsarbejdet.
Hvordan ulykken er sket er endnu ukendt, men bilinspektører er i gang på stedet for at klarlægge ulykken.
Københavns politi skriver på X:
Vi er nu færdige med undersøgelserne efter færdselsuheldet på Langebro, og vi åbner nu for trafikken. En 66 årig mand, som var part i uheldet, er afgået ved døden. Pårørende er underrettet. Der må forventes tæt trafik nogen tid, særligt imod Indre By. #politidk





