57-årig slog ud efter sin overbo med økse: ‘Han bruger trolddom og magi mod mig!’

Arkivfoto

En 57-årig mand truede torsdag i sidste uge sin overbo med en økse og slog også ud efter ham to gange med den. Det skyldes, at han mener, at overboen dyrker trolddom og bruger magi mod ham.

Det skriver Jydske Vestkysten.

“Jeg havde det skidt og ville skræmme ham. Mit hoved var ved at eksplodere af al det plageri, jeg har været udsat for,” sagde den anklagede i retten.

Episoden fandt sted i Grindsted.

Slagene med øksen var dog på betydelig afstand af overboen – og derfor ikke med risiko for at ramme ham. Desuden slog han med skæftet og altså ikke med det potentielt dødelige hoved.

Den 57-årige blev dømt for trusler – og ikke for drabsforsøg.

Selve strafudmålingen blev dog udsat, fordi den dømte først skal mentalundersøges.