Se billederne: Presse-fotos.dk med Danske Naturister til nøgenbowling

Se eller gense da Presse-fotos.dk var med til Nøgenbowling i Haslev

Presse-fotos.dk var lørdag med Danske Naturister til nøgenbowling i Haslev.

Deltagerne var helt nøgne under hele arrangementet. Dog var det tilladt at bruge bowling-sko, men det var det heller ikke alle, der gjorde.

Der var på forhånd 14 tilmeldte til arrangementet, men der var 15, som dukkede op og deltog – 13 mænd og to kvinder.

Danske Naturister spillede på fire bowlingbaner i Haslev Bowlingcenter.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Spørgsmål til Nicki og Ingelise (arbejder på stedet):

Der er energikrise: Alle sparer på varmen. Har I måttet skrue op for varmen i forbindelse med arrangementet?

– Der har været helt slukket for varmen i de sidste dage, men til dagens arrangement er der skruet op på max, så det ikke skal føles koldt at gå nøgen rundt.

Kunne du selv fristes til at være med?

– Nicki: Nej. Ingelise: Ja og nej, jeg har overvejet det. Jeg er blevet spurgt flere gange, om jeg ikke vil spille med, men jeg har ikke prøvet det… endnu.

Hvordan er det at være på arbejde sådan en dag som i dag?

– Det er en fin, hyggelig og sjov dag.

Er de søde – naturisterne?

– De er super søde – rigtigt flinke, faktisk. Søde mennesker. Og tørstige. Der sælges altid godt med øl og kaffe til nøgenbowling.

Hvordan betaler man for sine indkøb? Man kan jo ikke have noget i lommerne?

– De betaler med mobilepay eller kort. De fleste har deres tøj og ejendele liggende ved bordene i bowlingcenteret, så det er ikke et problem.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Spørgsmål til Svend Andersen er en af deltagerne:

Er det sjovt?

– Ja. Det er sjovt og hyggeligt. Og så er det dejligt at bowle, når man er nøgen.

Hvorfor deltage?

– Af samme årsager!

Bowler du normalt – altså med tøj?

– Nej. Bowling er kun med Danske Naturister.

Er du god?

– Middel.

Tror du, du vinder på din bane?

– Ja

Er det første gang, du er med?

– Nej. jeg har været med til bowling cirka 10 gange.

Er det sidste gang?

– Nej, jeg skal helt sikkert med igen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Svend Andersen

Svend tager det offentlige fra Rødovre, hvor han bor for at deltage i arrangementet.

– Det har den fordel, at jeg også kan få en øl, mens jeg spiller, når jeg ikke skal køre bil bagefter.

Det er Torben Larsen, som har taget initiativet til nøgenbowling i Danske Naturister. Han er formand for klubben, 74 år og pensionist. Tidligere underviste han på HTX.

Det er fire år siden, Danske Naturister startede på nøgenbowlingen.

Nøgenbowling er en vinteraktivitet, som kan dyrkes af foreningens medlemmer. Folk udefra kan dog også være med, men de skal melde sig til først.

I øvrigt arrangerer foreningen bl.a. wellness, saunagus, kurbade, svømning samt udflugter i skoven, nøgen-orienteringsløb. nøgen-svampeplukning, nøgen-vandring og meget andet.

Det har været tilladt at færdes nøgen i de danske statsskove siden 2016 (de skove, som ejes af Naturstyrelsen). Her afvikler foreningen forskellige nøgenaktiviteter om sommeren i godt vejr.

Om vinteren er der nøgenbowling en gang om måneden – typisk fra oktober til marts.

Sådan lød invitationen, da Danske Naturister inviterede til nøgenbowling.