Ung mand dræbt i fald fra altan

En 23-årig mandlig turist er styrtet i døden efter at have klatret fra en balkon til en anden på et hotel på ti etager

Tidlig tirsdag morgen skete den tragedie, der ikke må ske.

Her forsøgte en 23-årig mand fra Tyskland, der var turist på Hotel Timor i Playa de Palma, som ligger ved dansker paradiset – den berømte festby Magaluf – at klatre fra en balkon til en anden.

Forsøget gik galt, og den unge mand faldt i døden.

Ifølge lokale myndigheder var den 23-årige mand kommet hjem til sit hotel klokken 03.00 om natten efter en bytur, hvor han fandt ud af, at han havde låst sig ude.

Det fik turisten til at tage op på hotellets tagterrasse i 10. sals højde og derfra klatre ned mod sit hotelværelse.

Men inden han nåede frem, mistede han fodfæstet og faldt mange meter ned, skriver det tyske medie Bild.

Da redningsmandskab nåede frem, blev den 23-årige mand erklæret død på stedet.

Den tyske mand var ankommet til Mallorca få timer før, at dødsulykken skete. Episoden skal nu undersøges nærmere.

Fænomenet med at turister i området omkring Magaluf klatre fra balkon til balkon er langt fra nyt. Faktisk har det fået sit eget navn og kaldes ‘balconing’.

Fænomenet har gennem tiden kostet mange liv. Tilbage i 2014 kostede det en 20-årig dansker livet, da han en lørdag nat faldt ned fra fjerde sal på sit hotel i Magaluf.

I en anden frygtelig sag er en lille pige blevet voldtaget – det har nu fået politiet til at skride til anholdelse af en 32-årig mand, som man mener har voldtaget den lille pige.

Det var ved dette hotel, at turisten faldt ned