34-årig anholdt: Overfaldt 80-årig og stjal hans bil

Arkivfoto

En 34-årig mand er blevet anholdt. Politiet mistænker ham for at have overfaldet en 80-årig mand og efterfølgende stjålet hans bil.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet modtog anmeldelsen kl. 06.16 tirsdag morgen.

Overfaldet havde fundet sted nogle minutter forinden i nærheden af Augustenborggade i Aarhus C. Østjyllands Politi fik hurtigt efterfølgende identificeret en 34-årig mand, som politiet mistænkte kunne være den pågældende gerningsmand til det voldelige overfald.

Den stjålne bil blev senere fundet af politiet ved en adresse på Vroldvej i Skanderborg.

LÆS OGSÅ: Badetur endte tragisk: Tysk kvinde er druknet ud for den jyske vestkyst

Da den 34-årige mand var blevet set forlade røveriet i Aarhus C med en pistollignende genstand, tog politiet ingen chancer, da de anholdte den 34-årige.

Politiet omringede det pågældende hus, i Skanderborg, hvor de mente, at den mistænkte var.

Han blev tirsdag kl. 13.28 anholdt uden for huset uden større dramatik. Anholdelsen fandt sted kl. 13.28.

”Efter at have modtaget anmeldelsen her til morgen iværksatte vi en intenssiv efterforskning. Indsatsen førte hurtigt til, at vi fik mistanke til den 34-årige, som vi efterfølgende kunne anholde uden dramatik på en adresse i Skanderborg. Vi har ingen indikationer på, at der skulle være nogen medgerningsmænd til røveriet,” siger Thomas Schouby Hansen, vicepolitiinspektør hos Østjyllands Politi.

Den 34-årige skal i grundlovsforhør onsdag i Aarhus.