
En 27-årig mand skal i grundlovsforhør efter først at have begået butikstyveri og dernæst have været voldelig i toget.
Det skriver Nordsjællands Politi i deres døgnrapport.
Annonce
Manden er fra nordjyske Sindal, men han begik torsdag butikstyveri i nordsjællandske Ålsgårde.
Han stjal torsdag eftermiddag en energidrik af mærket Red Bull, tre øl og ti pakker cigaretter fra Coop 365 i Ålsgårdecentret.
Derefter tog den 27-årige mand med toget, hvor han smed øl i hovedet på en 71-årig mand fra København. Derefter tildelte han den ældre herre flere slag i ansigtet.
Det lykkedes senere torsdag for Nordsjællands Politi at få manden anholdt.