En 27-årig mand er netop blevet varetægtsfængslet i en alvorlig voldssag, hvor han ifølge sigtelsen har tæsket en ung kvinde
En 25-årig kvinde er blevet behandlet for skader på hospitalet, efter at være blevet udsat for et groft overfald.
Overfaldet fandt ifølge Østjyllands Politi sted lørdag aften eller natten til søndag på en adresse i Ulstrup ved Randers.
Her blev den 25-årige kvinde ifølge sigtelsen slået flere gange i ansigtet med knyttet næve, mens hun også fik taget kvælertag, så hun på et tidspunkt besvimede.
SE OGSÅ: BEVIDSTLØS TEENAGER MED ALVORLIGE HOVEDTRAUMER: NYE OPLYSNINGER OM HANS TILSTAND
Østjyllands Politi mistænker en 27-årig mand med relation til kvinden for at stå bag overfaldet.
Han er mandag klokken 11.00 blevet fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Randers, hvor var sigtet for grov vold.
Under grundlovsforhøret besluttede dommeren at varetægtsfængsle den 27-årige i fire uger.
Østjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer i sagen. Politikredsen konkretiserer ikke, hvad manden og kvindens relation er.