22-årig overfaldet af tre mænd: Politiet søger hjælp til at finde dem

Omkring klokken 05.30 fik politiet en anmeldelse om, at en 22-årig mand var blevet overfaldet i Slagelse Midtby lørdag morgen.

Ved ankomsten til stedet finder betjentene den 22-årige, der har fået flækket sin læbe og modtaget mange slag i ansigtet. Han blev slået da han ville stoppe et slagsmål mellem tre andre.

Den ene af mændene, der var involveret i slagsmålet, slog den 22-årige i ansigtet, hvorefter to andre kom til og deltog i overfaldet.

LIGE NU LÆSER ANDRE: BEREDSKABET PÅ REDNINGSAKTION: HEST INDESPÆRRET I VÆLTET TRAILER

Derfor understreger Sydsjælland og Lolland Falsters Politi, at det er vigtigt at få fat på de tre overfaldsmænd, der har forladt Rosengade efter overfaldet.

Efterforskningen kommer til at stå på i de kommende dage, og politiet har foreløbigt følgende signalement af gerningsmændene:

A: Mand mellem 20-25 år, mellemøstligt udseende.

B: Mand mellem 20-25 år, mellemøstligt udseende og muligvis iført en sort dynejakke.

C: Mand mellem 20-25 år, mellemøstligt udseende.

Ring 114, hvis du kan hjælpe politiet.