21-årig dræbt i ulykke: Blev slynget ud af bilen

Arkivfoto

Fire unge mænd har natten til tirsdag været involveret i et alvorligt færdselsuheld, hvor en person er afgået ved døden

Kort før klokken 02.00 i nat kørte fire unge mænd i start 20’erne galt under et solouheld på Vardevej i Kibæk lige syd for Herning.

Her mistede føreren herredømmet over bilen, så køretøjet skred af vejen og endte på taget på en mark langs Vardevej, oplyser vagtchef Lars Even fra Midt- Vestjyllands Politi til TV Midtvest.

“Da en læge kommer ud til stedet er den ene afgået ved døden. Han er formentlig blevet slynget ud af bilen, da de kører af vejen,” siger vagtchefen til mediet.

SE OGSÅ: SPRITSTIV KVINDE PÅKØRTE TRE UNGE I ALVORLIGT FÆRDSELSUHELD

To af passagererne var ellers uskadte, mens føreren skulle til tjek på hospitalet. Han var ikke i kritisk tilstand.

Det var en 21-årige mand, der afgik ved døden.

De fire unge mænd er alle fra Esbjergområdet.

De pårørende er underrettet.