Tre ambulancer haster ud til voldsomt landevejsuheld

Mindst tre ambulancer er sammen med politi og øvrigt beredskab hastet ud til et voldsomt sammenstød på en landevej

To personbiler ligger smadret oven på hinanden i en grøft langs Tarmvej i den sydjyske by Ølgod, efter begge køretøjer har været involveret i et sammenstød.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog anmeldelsen om færdselsuheldet lørdag formiddag, og kort efter var beredskabs talstærkt fremme på stedet.

Det bekræfter vagtchef Ole Aamund over for Presse-fotos.dk.

“Det er to biler med i alt fire personer, der er stødt sammen. Vi har en person, der er blevet kørt på hospitalet til undersøgelse,” siger vagtchefen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her holder de to forulykkede biler oven på hinanden

Ifølge Presse-fotos.dks udsendte har en person været fastklemt i et af de forulykkede køretøjer, men vedkommende er frigjort.

“Jeg kan se, at de arbejder på at få en person ud,” siger vores udsendte i den forbindelse.

Syd- og Sønderjyllands Politi er på nuværende tidspunkt ikke klar over de nærmere omstændigheder omkring uheldet, oplyser vagtchef Ole Aamund.

“Det er for tidligt at sige noget om, hvorfor og hvordan det er sket lige nu,” siger vagtchefen.

Den nærmere identitet herunder alder og køn er politiet på nuværende tidspunkt heller ikke bekendt med.

Tidligere i dag rykkede politiet massivt ud til Legoland, hvor der var sket en eksplosion. Her er nu afspærret et større område, mens der foretages tekniske undersøgelser.