Nyt udspil til langsigtet EU-budget ser ud til at være for stort og prioritere skævt, siger Peter Hummelgaard.
EU’s præsident, António Costa, fremlagde lørdag et nyt udspil til det næste langsigtede EU-budget.
Det sker, efter at blandt andre Danmark og Tyskland har kritiseret det seneste budgetudspil fra det irske EU-formandskab for både at være for dyrt og prioritere de forkerte ting.
De problemer ser dog ikke ud til at være løst i det nye udspil fra António Costa, siger finansminister Peter Hummelgaard (S) i en første, skriftlig kommentar efter præsentationen af udspillet lørdag.
– Vi har modtaget et nyt kompromisforslag for EU’s næste flerårige budget. Det ser fortsat ud til, at budgettet er for højt, og at balancen i reduktionerne ikke er den rigtige, siger Peter Hummelgaard.
Da Irland fremlagde sit udspil, havde landet skåret otte procent af EU-Kommissionens oprindelige udspil.
Ifølge Finansministeriet ville irernes udspil formentlig betyde en årlig ekstra EU-regning til de danske skatteydere på 12,7 milliarder kroner.
Der er endnu ikke regnet på Costas udspil, som skærer 10 procent i forhold til EU-Kommissionens oprindelige udspil.
Samtidig håber Costa at kunne finde 60 milliarder euro årligt ved blandt andet at lægge en ny afgift på store tech-virksomheder og øgede afgifter på tobak og elektronikaffald.
Det kan potentielt dæmpe de nationale EU-bidrag.
Costa var dog åben omkring, at EU-landene fortsat skal bidrage mere, hvis hans budget bliver vedtaget.
– Vi har lyttet til medlemsstaternes bekymringer. Det er ikke let at finde den rette balance, men med dette forslag er det lykkedes os at komme meget tæt på det nuværende niveau for de nationale bidrag.
– I gennemsnit vil de nationale bidrag stige fra 0,80 procent til 0,82 procent af medlemsstaternes bruttonationalindkomst, siger António Costa.
Det er dog ikke kun størrelsen, men også prioriteterne i udspillet, der ved første øjekast ser ud til at ramme skævt, mener Peter Hummelgaard.
Danmark er i forhandlingerne del af en gruppe på seks lande sammen med Tyskland, Holland, Sverige, Finland og Østrig.
Landene kæmper både for at få budgettet reduceret, og for at flere penge skal gå til nye investeringer.
Det mener de seks lande er afgørende for Europas fremtid. Det er blandt andet forsvar og styrket konkurrenceevne.
– Jeg vil igen gerne understrege: Vi kan ikke løse fremtidens udfordringer med et budget fra fortiden, siger Peter Hummelgaard.
Belgien – der er i store økonomiske problemer med et årligt underskud på over fem procent og en gæld på over 110 procent af bruttonationalproduktet – har sluttet sig til den lille gruppe af lande.
Over for dem står dog 17 EU-lande, der ønsker at fastholde høje overførsler fra EU-budgettet via de såkaldte samhørighedsmidler.
Samhørighedsmidlerne er en slags regionalstøtte til EU’s fattigste regioner. Midlerne skal løfte regionerne socialt og økonomisk.
Selv om solidariteten er en del af EU-projektet, er de nordeuropæiske landes ledere tiltagende kritiske over for at stå i en situation, hvor de beder deres egne vælgere gå senere på pension end befolkningerne i flere syd- og østeuropæiske lande – og nu så også skal bede de samme vælgere sende flere penge via EU-budgettet til EU-lande med lavere pensionsalder.
– Nu skal vi se nærmere på forslaget, og så kan vi forhåbentlig sige mere om indholdet, når vi har haft mulighed for at gennemgå det ordentligt, siger Peter Hummelgaard.
RITZAU