18-årig cykelrytter død efter styrt

Cykelsporten er ramt af kæmpe sorg, efter en 18-årig cykelrytter er afgået ved døden i et frygteligt styrt

‘Det er med stor sorg, at vi i dag fik den tragiske nyhed om den unge cykelrytters død. Vores tanker går til hendes familie, venner (…),’ skriver UCI på unionens hjemmeside og tilføjer:

‘Hendes familie beder om, at deres privatliv respekteres i denne meget smertefulde tid.’

Det er den 18-årige schweiziske cykelrytter Muriel Furrer, der er død efter et slemt styrt under VM i landevejscykling.

Styrtet skete torsdag på de regnvåde schweiziske landeveje kun ti kilometer fra den unge kvindes eget hjem i landet.

Hun blev efter styrtet indlagt i kritisk tilstand på Zürich Universitetshospital, men fredag måtte lægerne opgive kampen for hendes liv.

UCI oplyser ikke, hvordan styrtet præcist er sket.

Muriel Furrer var ifølge UCI et af Schweiz største kvindelige cykeltalenter. Hun vandt sølv ved de schweiziske juniormesterskaber i både enkelstart og linjeløb i juni.

En tilsyneladende almindelig dag i børnehaven udviklede sig pludselig dramatisk, da en hændelse kort før lukketid førte til et uventet opkald til alarmcentralen. Nu rejser episoden flere spørgsmål, mens Presse-fotos.dk er kommet i besiddelse af et internt dokument

Illustrationsfoto