14 kilo narko fanget ved dansk havn: Forsøgte at skjule hashlugten med Wunderbaum

Foto: Toldstyrelsen

Lørdag den 6. maj stod Toldstyrelsen klar til at tage stikprøvekontrol på Hirtshals Havn, hvor de udvalgte tilfældige biler, som blev gennemsøgt af hundene. I den ene bil snusede hundene sig frem til 14 kilo narko – otte kilo amfetamin og seks kilo hash

Bilen var på vej ombord på en færge, da den blev stoppet og føreren fik besked på at køre ind til siden. ved henvendelse til chaufføren i bilen kunne betjente mærke, at der måtte være noget galt.

Det skriver Toldstyrelsen i en pressemeddelelse tirsdag.

Chaufførens forklaringer hang ikke helt sammen, og derfor besluttede tolderne at gennemsøge bilen.

LIGE NU LÆSER ANDRE: UNG KNALLERTKØRE HASTET PÅ HOSPITALET EFTER PÅKØRSEL

I baggagerummet snusede hundene sig frem til narkoen, der var gemt, hvor reservedækket ellers skulle ligge. Flere plastposer blev fundet bagerst i bilen, hvor der også lå en duftfrisker af mærket ‘Wunderbaum’.

Det lille grantræ var dog ikke nok til at skjule lugten for hundenes skarpe næser, og derfor er sagen nu overdraget til Nordjyllands Politi.