En 14-årig dreng er i livsfare efter at være blevet påkørt bagfra. Politiet er nu skredet til anholdelse af manden, som man formoder har ført køretøjet. Opdateringn i bunden – drengen er nu afgået ved døden
Da to 14-årige drenge onsdag aften kom gående som fodgængere i trafikken, gik det helt galt.
Her blev den ene af dem påkørt så voldsomt af en personbil bagfra, at han måtte flyves på hospitalet i en lægehelikopter, hvor hans tilstand er blevet beskrevet som kritisk og livstruende.
Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen om ulykken på Nollundvej i retning mod Grindsted klokken 20.12 og her kunne politiet hurtigt konstatere, at den pågældende bilist havde forladt stedet.
Derfor sendte politikredsen en efterlysning ud i offentlighenden, men natten til torsdag klokken 00.24 kunne den aflyses.
Det skete, da flugtbilisten meldte sig selv til politiet.
Der er tale om en 75-årige mand fra Grindsted, som nu er anholdt.
Han er sigtet for at have undladt at hjælpe en person i livsfare.
”Politiet mistænker ikke, at den 75-årige har været påvirket i forbindelse med påkørslen, og vi har på nuværende tidspunkt ingen grund til at tro, at der er tale om andet end en tragisk ulykke,” siger vicepolitiinspektør Stig Simonsen.
Sydøstjyllands Politi har ikke yderligere oplysninger i skrivende stund.
OPDATERING:
Drengen er afgået ved døden. Læs opdatering HER.