Tidligere på året skete der en forfærdelig eksplosion i et hjem i Helsinge. Her endte en 12-årig pige med at afgå ved døden, hvor flere personer også blev alvorligt kvæstede.
Den 11. april klokken 19.30 skete en eksplosion i et rækkehus på Nygade i Helsinge, der fik katastrofale følger for flere familier og blandt andet kostede en 12-årige pige livet.
Politiet arbejdede længe med en hypotese om, at eksplosionen skete efter uforsigtet omgang med tørshampoo og en lighter.
Efter tekniske undersøgelse og vidneafhøringer kunne man dog hverken be- eller afkræfte dette. Derfor indstillede man også efterforskningen tidligere på sommeren.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Forbrændt pige sad på taget
Nordsjællands Politi oplyser, at tre personer viste særdeles modig karakter under den voldsomme eksplosion.
Her ringede en 42-årig mand straks 112 og løb over til nabohuset, hvor han blev mødt af det sørgelige syn af en forbrændt pige på taget.
Manden fik hastigt pigen ned fra taget og placerede hende i et koldt bad.
Efterfølgende skyndte han sig tilbage, hvor han fandt flere tilskadekomne.
Her måtte han undervejs sparke døren ind til et brændende aflåst værelse, hvor de tre resterende piger befandt sig.
Med hjælp fra to andre borgere fik den 42-årige mand reddet pigerne ud.
Nu hyldes de alle tre for deres heltemod.
Får dusør
Nordsjællands Politi oplyser fredag, at man har afholdt en ‘festligholdelse’ på Hillerød Politistation.
Her har de tre borgere fra Helsinge og 15 andre modige personer, modtaget en dusør og et diplom som en officiel tak for deres ‘helt enestående mod, hjælpsomhed, og handlekraft’.
”Vi får hver dag vigtig hjælp fra borgerne, og uden den hjælp kunne vi ikke være det politi, vi er. I dag har vi sagt en meget stor tak til en række borgere, som har ydet en helt særlig indsats for at hjælpe deres medborgere, og mere end man med rimelighed kan forvente,” siger politidirektør Lykke Sørensen.