Socialdemokratiets udlændingeordfører ønsker et forbud mod islamiske bønnekald, men har svært ved at nævne konkrete steder, hvor problemet findes.
Socialdemokratiet vil undersøge muligheden for at forbyde islamiske bønnekald i Danmark, men partiets udlændingeordfører har svært ved at pege på konkrete steder, hvor problemet findes.
‘Vores ønske er, at danske forstæder ikke skal lyde som Islamabad. Det gider vi ikke at finde os i.’
Sådan lyder det fra Socialdemokratiets udlændingeordfører Thomas Skriver Jensen (S), der mener, at islamiske bønnekald ikke hører til i Danmark.
Over for Ekstra Bladet erkender han dog, at han ikke umiddelbart kan nævne konkrete moskéer eller steder, hvor bønnekald udgør et problem.
Samtidig er Socialdemokratiet i gang med at undersøge, om det juridisk er muligt at indføre et forbud. Det er tredje gang siden 2020, at en socialdemokratisk minister har sat gang i en sådan undersøgelse.
Dansk Folkeparti har allerede fremsat et beslutningsforslag om at forbyde bønnekald, men det er Socialdemokratiet endnu ikke klar til at stemme for.
Tidligere har partiet selv vurderet, at problemet ikke var udbredt.
‘Mig bekendt er problemet stadig ikkeeksisterende, ligesom dengang. Men jeg synes, det er rart at få afsluttet det arbejde, man begyndte,’ lød det tidligere fra Rasmus Stoklund (S), da han som minister genoptog arbejdet med undersøgelsen.
Under interviewet med Ekstra Bladet fastholder Thomas Skriver Jensen, at problemet ikke er udbredt, men mener samtidig, at udviklingen bør undersøges.
‘Jeg synes da, at jeg siger det samme. Altså, det er ikke et bredt udbredt problem. Det sker nogle steder i Danmark, og hvis det er en udvikling, der fortsætter, så er det Socialdemokratiets position, at vi skal stoppe det.’
Da han bliver spurgt om konkrete eksempler, svarer han blandt andet:
‘Ikke sådan lige på stående fod, men jeg har det stående på et papir et eller andet sted. Der er jo forskellige steder i Danmark, hvor det er sket, og hvor der er blevet ansøgt om at kunne gøre det i det offentlige rum.’
På spørgsmålet om, hvilke moskéer der foretager bønnekald, svarer han:
‘Det har jeg da ikke et overblik over. Jeg har ikke stået ved siden af en moské, der har gjort det. Men jeg kan forstå, at der nogle steder i Danmark har været problemer med det. Derfor har vi sat en undersøgelse i gang.’
Som et muligt eksempel nævner han afslutningsvis Aarhus og den københavnske vestegn, men uden at pege på konkrete moskéer.
‘Jamen altså, som jeg forstår det, har der været noget i Aarhus, og der har været nogle steder på den københavnske vestegn, hvor der har været anmodninger om det.’
