Farfar slået ihjel foran BabySam: Nye chok-oplysninger om dødsulykke

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En 65-årig kommende farfar ville overraske sin højgravide svigerdatter og søn med en spritny barnevogn, inden de skulle ud at spise den aften – det endte med at koste ham livet. Nu sker ny udvikling i den forfærdelige sag

En sag om en meget omtalt dødsulykke ved en BabySam-forretning i Valby sidste sommer vurderes mandag og tirsdag for anden gang i retssystemet.

Byretten fandt ikke beviser for, at den dengang 17-årige fører af en Porsche Faizaan Sadri Arfan var påvirket af lattergas, da han ramte og dræbte en 65-årig kommende farfar.

Men mandag i Østre Landsret fastholder anklager Dersim Bicen fra Statsadvokaten i København påstanden om lattergas.

Omvendt ønsker den nu 18-åriges forsvarer, advokat Mette Grith Stage, et helt andet og mildere resultat end i byretten, hvor dommen lød på fængsel i fem år.

Hun mener ikke, at der er beviser for, at den unge mand kørte for stærkt på Roskildevej i Valby. Og der var ikke tale om uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, lyder det.

Den 19. august om aftenen skulle den 65-årige mand ud at spise med sin søn og dennes gravide hustru.

Men han havde en overraskelse til dem. Undervejs skulle de lige gøre et stop.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Gerningsmanden Faizaan Sadri Arfan i bilen kort inden dødsulykke
Billederne i artiklen er fra timerne efter dødsulykken – se flere billeder nederst
Se også
Morder i regntøj jagter fremmed familie rundt i deres eget hjem
Se også
Tragedie sket i hjemmet: Slår familie ihjel med sine bare næver
Se også
Får sin hund til at voldtage sit voldtægtsoffer – og voldtager så offeret igen: Her er dommen til 45-årig

I forretningen med baby-udstyr ville han købe en barnevogn til parret. Og det var netop, da han var ved at placere to kasser på bagsædet af sin bil, at han blev ramt.

Kort efter blev den 65-årige erklæret død. Samtidig kom hans svigerdatter alvorligt til skade med sin ene fod. Det betød en indlæggelse på næsten en måned.

Under afhøringen mandag besvarer den unge, spinkle Faizaan Sadri Arfan spørgsmål med dyb stemme. Noget af tiden tripper hans fod hurtigt i gulvet.

Anklageren vil vide, hvorfor han stak af efter ulykken og derfor først blev anholdt efter syv timer. Var det for at undgå en blodprøve?

– Nej, svarer han og uddyber, at han gik i panik.

Hvordan kører du bil?

– En gang imellem kan jeg godt gasse lidt op, svarer Faizaan Sadri Arfan.

Bilen af mærket Porsche Cayenne havde han om morgenen lånt af sin mor, der igen havde lånt den af en ven. Han brugte den til at køre i skole.

En kort video på mobiltelefonen påviser, at han ved otte-tiden den morgen kørte mere end 200 kilometer i timen på en motorvej, hvor højst tilladte hastighed er 110.

Ved ulykken fandt betjente to lattergasflasker i bilen. Om eftermiddagen havde Faizaan Sadri Arfan indtaget lattergas med sin fætter og kørt vildt på en lukket vej. Det var klokken 17.10, viser et andet kort videoklip.

Men efter det tidspunkt havde han ikke indtaget lattergas, forklarer han.

Rusen varer kun i et par minutter. I blodet kan lattergas spores i op til to timer efter indtagelsen.

Dødsulykken skete klokken 18.20. En ansat i BabySam har oplyst, at den unge virkede fjern og havde små pupiller. Den dræbtes søn har sagt, at han ikke kunne sige, om føreren var skæv eller i chok.

Landsretten afsiger dom tirsdag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce