10.000 løber over Storebæltsbroen: Det giver store forsinkelser i trafikken!

Der er lørdag broløb til glæde for over 10.000 mennesker, der løber over Storebæltsbroen.

Løbet går fra Knudshoved på Fyn til Halsskov på Sjælland, og 900 frivillige giver en hånd til glæde for de mange løbere.

Til gengæld giver løbet udfordringer i trafikken. Et spor er spærret, og i et andet må der kun køres 50 kilometer i timen.

Vejdirektoratet skriver på trafikinfo.dk:

“Forlænget rejsetid: 30-60 min., Broløbet 2023- Motionsløb, Risiko for kø. Til og med i dag kl. 21:00.”

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi skriver på Twitter:

“BROLØB – så er det dagen, hvor der er broløb i forbindelse med 25 år jubilæum. Politiet vil være til stede både vest og øst for Storebælt, så tøv ikke med at rette henvendelse, hvis du har brug for politiets hjælp. God tur over Storebælt.”