Politiet er på jagt efter en mand, som udsætter mindreårige piger for chokerende hændelser. Flere forældre har kontaktet politiet og fortalt om blotteren.
Flere forældre har den seneste tid ringet til politiet og fortalt, at en mand blotter sine kønsdele for deres børn.
Senest gik det udover to piger, som mødte den rygende mand ved en skole. Manden stod med en cigaret i munden og ingen bukser på, da han pludselig stod overfor pigerne.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Men det er ikke et enestående tilfælde om manden, som blotter sig for unge piger i den sydsjællandske by Strøby.
I mindst et andet tilfælde har politiet fået opkald fra forældre, hvor det er blevet fortalt, at en mand har stået og røget, tisset og blottet sine kønsdele tæt ved skolen.
Nu håber politiet, at folk i området kan komme med hjælpende oplysninger om manden.
Han beskrives som:
- Mand
- 175-180 centimeter høj
- Almindelig af bygning
- Lys i huden
Ring 114, hvis du har oplysninger om manden.