Politi advarer i ghetto: Skyd ikke fyrværkeri mod os

Med Nytårsaften lige om hjørnet, begynder myndighederne at forberede sig på en potentielt farlig aften for både politi, brandfolk og ambulancepersonale. I dag var de derfor til stede med et klart budskab til beboerne.

Der har flere gange været episoder, hvor netop disse udrykningsgrupper er blevet beskudt med fyrværkeri, og et af de steder, hvor dette er sket, er i Gellerupparken, der ligger i det vestlige Aarhus.

I den forbindelse tog en række myndighedsrepræsentanter fredag ud til området for at sende en klar opfordring til borgerne om ikke at skyde fyrværkeri mod dem.

‘Når vi går nogle år tilbage, har vi desværre set, at man har skudt mod politiet, også i Østjyllands politis kreds, og det vil vi selvfølgelig gerne undgå,’ siger Mads Flansmose, vicepolitiinspektør i Østjyllands Politi, til TV 2 Østjylland.

Han fortsætter: ‘Derfor vil vi gerne møde borgerne som i dag med åbne håndflader og til en snak om god ro og orden, og hvordan vi opfører, og hvordan vi passer på hinanden’

Dagen i dag stod altså på venlige snakke, og borgerne kunne få et kig ind i både politbiler og brandbiler på stedet – især et hit hos børnene.

Flansmose påpeger, at myndighederne også har oplevet problemer med ulovligt fyrværkeri i Gellerupparken, og det var derfor et af de emner, der blev diskuteret med beboerne i området.

Besøget fra myndighedernes side blev modtaget positivt af de fremmødte i Gellerupparken. Billeder fra stedet viser store smil og hyggelige snakke. Se dem nederst i artiklen.

HVIS DU ER INTERESSERET I DE BEDSTE 112-HISTORIER FRA DIT OMRÅDE, SÅ FØLG PRESSE-FOTOS.DK PÅ FACEBOOK VED AT TRYKKET HER.

Mange store smil på stedet.