Pia Kjærsgaard raser: Indfør ældremad på Christiansborg

I et Facebook opslag er Pia Kjærsgaard ude med riven efter kollegaerne inde på borgen. Hun raser over, at politikerne ikke vil ændre tingene, før de mærker problemerne på egen krop. Derfor vil hun og DF foreslog en noget alternativ ordning.

‘INDFØR ÆLDREMAD PÅ CHRISTIANSBORG’.

Sådan indleder Pia Kjærsgaard sit opslag på Facebook.

Hun er godt og grundigt træt af, at vi evigt og altid hører historier herhjemme, om hvordan de ældre får serveret mad, som de færreste mennesker ville have lyst til at sætte tænderne i.

Mad, som man i følge Pia Kjærsgaard, ikke kan være bekendt at byde andre mennesker.

Slet ikke mennesker der har bidraget med et langt arbejdsliv for Danmark.

Derfor er hun og Dansk Folkeparti ude med et lettere alternativt forslag, for at vække deres kollegaer inde på borgen.

‘I mine 41 år i politik har jeg set, at politikere nogle gange skal mærke tingene på egen krop, før problemerne bliver løst.’

Nu er hun træt af, at historierne konstant dukker op til overfladen igen og igen.

Dansk Folkeparti har derfor et forslag, som formentligt ikke vil blive taget synderligt godt imod inde på Christiansborg.

‘I hele 2025 skal Folketingets spisesteder servere præcis den mad, der bliver serveret for de ældre på plejehjemmene. Slut med den 10 meter lange buffet, som politikere og embedsmænd kan mæske sig i. Ind med vakuumpakket mad, der skal opvarmes i mikrobølgeovn’, skriver Pia Kjærsgaard i sit opslag

Derefter må vi se, hvor længe der går før de ældre bliver serveret noget bedre mad.

Fra det nye år bliver det billigere at krydse storebæltsbroen.