På trods af tilhold: Kravler op på altan og tæsker ekskæresten

En 37-årig mand har gentagende gange brudt et tilhørsforhold med sin ekskæreste, hvor det for nyligt er stukket helt af for ham.

Hans seneste handling må dog betegnes, som værende langt uden for pædagogisk rækkevide.

På trods af tilhold mod sin ekskæreste har den 37-årige mand gentagne gange brudt det. Ved den seneste episode gik manden langt over stregen, da han kravlede op på ekskærestens altan.

Her smadrede han en rude ind til lejligheden for at skaffe sig adgang.

Han er lørdag blevet sigtet og varetægtsfængslet for vold, overtrædelse af tilhold og vold begået mod ekskæresten.

Manden, der ifølge politiet har begået stalking og vold mod forurettede, skal sidde varetægtsfængslet i 26 dage. 

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Ved et grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg kom det ligeledes frem, at sigtelsen dækkede over 15 forskellige forhold, der strækker sig over en periode fra december 2024 til marts 2025, skriver Ekstra Bladet.

Omfangsrig sigtelse

Fredag eftermiddag gik den ikke længere for den 37-årige seriestalker. Klokken 15.15 anholdte politiet manden i Dragør ved hjælp af en søgningsrapport på den sigtedes telefon. Det skete efter at man forgæves havde ledt efter ham på hans arbejdsplads og bopæl.

Den 37-årige mand nægter sig skyldig i to af forholdene, der omhandler vold, ligesom han nægter sig skyldig i at have overtrådt tilholdet.

I retten kunne anklageren gå i gang med at læse op fra en særdeles omfangsrig sigtelse, hvor man kunne høre hvordan tiltalte over flere dage havde brudt sit tilhold mod forurettede.

Manden skulle ifølge politiet blandt andet have truet kvinden på livet, slået hende i ansigtet minimum ti gange, taget kvælertag på hende og skaffet sig adgang til hendes adresse ved at kravle op på altanen og smadre ruden ind til lejligheden.

Som om det ikke var nok så skulle den voldsparate 37-årige stalker også have ringet og skrevet til kvinden over flere dage.

Han skulle som minimum have forsøgt at kontakte hende 37 gange selvom han har et tilhold. Han var også dukket op på hendes adresse flere gange.

„Hun har også slået mig‟

Ifølge sigtelsen har kvinden forklaret, hvordan hun tidligere har været kærester med den 37-årige mand, som igennem flere år har udsat hende for systematisk og psykisk vold.

Enkelte gange er det endt i hospitalsbesøg, hvor den forurettede var blevet slået med knyttede hænder og fået taget kvælertag. 

De er flere gange gået fra hinanden, men for hver gang er volden og stalkingen eskaleret.

Den 37-årige man fortæller om et turbulent forhold, hvor han dog ikke var den eneste voldelige part ifølge ham.

„Det er ikke en envejs-ting. Hun har også slået mig. Faktisk har hun også sparket mig, lød det fra ham, der yderligere oplyste, hvordan han ikke havde slået hende i ansigtet‟. 

Han fortæller ydermere at han ikke kan huske, hvorfor han havde valgt at smadre ruden i vinduet, da han var kravlet op på hendes altan.

Men han lagde vægt på, at han ikke havde slået hende den dag.

Der er nedlagt navneforbud i sagen indtil videre.

Københavns Politi meldte efter retsmødet ud, at de intenst har fulgt og efterforsket sagen, som endte ud i anholdelsen af den 37-årige mand, der ‚var mistænkt for et større antal sager om stalking‛.