Ny bro over Københavns Havn tæt på: Skal aflaste trafikken

En ny cykel- og gangbro mellem Enghave Brygge og Islands Brygge er rykket tættere på realisering.

Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune har netop godkendt forvaltningens forslag til en ny bro over Københavns Havns udformning. Det betyder, at projektet nu kan tages med til de kommende budgetforhandlinger.

Den nye broforbindelse er altså et skridt tættere på at blive en realitet, efter politikerne har valgt en konkret løsning. Projektet er nu så langt, at det kan blive en del af de kommende budgetforhandlinger på Københavns Rådhus, hvor der skal findes finansiering til de 245 millioner kroner, som broen forventes at koste.

Det skriver Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen i en pressemeddelelse.

Den valgte løsning, kaldet ‘Løsningsforslag A’, indebærer en bro, hvor fodgængere og cyklister føres samlet fra Sirius Plads til Lyngholm på Enghave Brygge. Fodgængerne vil få plads på broens sydlige side.

Ud over selve broen arbejder forvaltningen også videre med udformningen af vej- og stiforbindelser til og fra broen på begge sider af havnen. Der undersøges blandt andet, om der skal etableres et lyskryds ved Lyngholm for at sikre en god trafikafvikling.

Lokal modstand og fremtidssikring

Planerne om en ny bro har vakt bekymring blandt lokale beboere, som frygter konsekvenserne for nærområdet.

”Jeg ved godt, at man lokalt er betænkelig ved, hvilke konsekvenser den nye broforbindelse vil få for lokalområderne, men jeg synes, at den valgte løsning forsøger at afbøde dem mest muligt. Det er samtidig også vigtigt, at vi ikke bare sikrer, men også fremtidssikrer vores cykelinfrastruktur. Allerede nu er den eksisterende Bryggebro tæt på at nå sin maksimale kapacitet, og den trafik vil kun stige i takt med byens udvikling. Derfor er jeg glad for, at vi nu har valgt en model for den nye bro, så vi kan gå videre med arbejdet med at sikre finansiering til projektet,” siger Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod.

Barfod peger på, at Bryggebroen allerede nu er tæt på sin maksimale kapacitet, og at behovet for en ny bro kun vil stige i takt med byens udvikling.

Forslaget til den nye bro er blevet udviklet på baggrund af flere borgermøder på begge sider af havnen, hvor lokale beboere har bidraget med idéer og forslag til udformningen.

Forvaltningen arbejder nu videre med at se på udformningen af veje og stier til og fra broen. Blandt andet undersøges det, om der skal opsættes et lyskryds på Lyngholm-siden for at sikre en god trafikafvikling.

En stor redningsaktion fandt sted lørdag aften, efter en gidseltaget kvinde var blevet voldtaget, mishandlet og ydmyget i 19 timer. Hele seancen blev angiveligt sendt direkte til en ukendt bagmand.