Nationalmuseet slår rekord: ‘Mange er interesserede i kulturhistorie’

Foto: Nationalmuseet

For andet år i træk slår Nationalmuseets besøgssteder besøgsrekord, og tre af stederne sætter også egen rekord.

Flere danske museer har rapporteret om rekordhøje besøgstal i 2024. Nu kan Nationalmuseet også glæde sig over en fortsat stigende interesse.

Det skriver Nationalmuseet i en pressemeddelelse.

I alt var 2.154.017 besøgende forbi Nationalmuseet i 2024, og dermed slår det historiske museum i København rekord for andet år i træk.

Besøgstallet i 2024 er nemlig 100.000 mere end sidste år, som var den hidtidige rekord.

Det drejer sig om tre besøgssteder, som alle hører under Nationalmuseets paraply; Christiansborg Slot, Frilandsmuseet, Krigsmuseet. Frihedsmuseet slog også egen besøgsrekord.

De tre besøgssteder slår tilmed egen besøgsrekord for andet år i træk.

(Artiklen fortsætter under billedet)

”Vi er utrolig stolte over, at vi slår besøgsrekord for andet år i træk. Det tyder på, at mange er interesserede i kulturhistorien og efterspørger viden og perspektiv i de urolige tider, som vi lever i. Det synes jeg giver utrolig meget håb for fremtiden,” siger Rane Willerslev i pressemeddelelsen og tilføjer:

”Folk ønsker at blive klogere, men på en måde som er både interessant og relevant, og det forsøger vi som museer at gøre på bedste vis. Men vi er langtfra i mål. Vi ønsker at være meget mere for mange flere danskere i de kommende år.”

Stor interesse i forbindelse med tronskiftet

Det var Christiansborg Slot, der oplevede størst interesse blandt de tre besøgssteder. Især i forbindelse med tronskiftet, hvor hele 631.751 besøgende var forbi slottet i 2024.

Sammenlignet med året foriden var der 72.000 flere, hvilket er en stigning på 12,9 procent.

Både Christiansborg Slot, Christiansborg Slotskirke samt Eremitageslottet er dog fra 1. januar 2025 ikke længere i Nationalmuseet fold, men overdraget til Kongernes Samling.

Desuden oplevede Frilandsmuseet den største procentmæssige stigning med hele 27,4 procent, svarende til 47.500 flere gæster end forrige år, hvor besøgsrekorden også blev slået.

Til sidst oplevede Frihedsmuseet blandt andet også stor fremgang med en stigning på 18,5 procent sammenlignet med forrige år.

68 flyttekasser med arkivalier sikres for eftertiden og åbner op for international forskning og formidling.