Næsten 800.000 danskere så med: Ny sæson på vej

Arkivfoto: Lene Beier

Du kan godt begynde at glæde dig – det populære TV 2-program er tilbage med en ny sæson.

Næsten 800.000 seere har fulgt Lene Beier og hendes families drøm om at drive alpehotel i første sæson af TV 2-programmet ‘Beier på alpehotellet’.

Og nu er der endnu mere at glæde sig til for de tusindvis af seere.

TV 2 afslører nemlig, at optagelserne til en ny sæson snart går i gang. Og denne gang vil sæsonen blive filmet over en længere periode, hvilket gør den anderledes end den første sæson, afslører Lene Beier ligeledes til tv2.dk.

“I stedet for at stå på ski, så kommer gæsterne for at gøre alle mulige forskellige ting. Det kan være vandring, paragliding, cykling, golf eller bare afslapning. Så det bliver nogle helt andre udfordringer,” siger Lene Beier til mediet.

Ikke første gang

Tidligere har TV 2 også fulgt en af sine egne. Dengang var det TV 2-profilen og tidligere X Factor-vært Sofie Linde, der sammen med sin mand, Joakim Ingversen, kastede sig ud i et eventyr omkring en ny bolig.

I programmet ‘Linde på Langeland’ renoverer de således deres nyindkøbte sommerhusruin på Langeland.

Lene Beier har på samme måde ikke holdt noget tilbage om, at et tv-program ville følge hende og hendes mands nye liv i Østrig.

Sidste år afslørede hun nemlig, at familien var i gang med et program, der skulle vise sig at blive ‘Beier på alpehotellet’.

“I går var en af de vildeste dage i mit liv. Det føles så syret pludselig at stå med ansvaret for det her kæmpestore hotel. Kom med ind og se hotellet. Og så skal I lige vide, at der jo er et tv-hold derinde, som optager det, de kalder ‘Halløj på alpehotellet’, som I kommer til at kunne se fra uge 7, tror jeg,” sagde ‘Landmand søger kærlighed’-værtinden dengang.

I anledning af kvindernes internationale kampdag præsenterer Nørrebro Teater en forestilling, der hylder den modne kvindes fortælling.