Pigen var på ferie med sin familie, da en politibetjent pludselig åbnede ild. Hendes far og bror blev også såret.
Hvad der skulle have været en hyggelig ferie for at besøge familie endte som en ulykkelig tragedie.
Onsdag den 10. juni mistede en kun niårige australsk pige livet, efter at en politibetjent “ved en fejl” affyrede sin tjenestepistol.
Det skriver det engelske medie BBC.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Niårige Hania Ahmed og hendes familie var på ferie i Pakistan, hvor de besøgt noget familie, men ferien tog onsdag en voldsom drejning.
Sammen med hendes familie blev unge Hania taget som gidsel i deres udlejningsbil af bevæbnede personer, der ville røve dem.
Efter at politiet ankom skød de mistænkte gidseltagere angiveligt mod politiet, og da bilen med den australske familie kørte væk, åbnede en politibetjent “ved en fejl” ild mod bilen og ramte niårige Hania Ahmed.
Også pigens far og bror kom til skade efter skudepisoden.
Pigens far modsætter sig dog politiets forklaring og siger, at politiet skød først mod familiens lånebil.
Det har fået den australske premierminister, Anthony Albanese, til at kræve en større undersøgelse af det tragiske dødsfald.
“Omstændighederne skal undersøges. De skal undersøges på en gennemsigtig måde, så alle ved, især familien, hvad der er sket,” siger han ifølge BBC og fortsætter:
“Australien forventer, at der vil være gennemsigtighed og grundig undersøgelse af omstændighederne.”
Ulykken skete i byen Chakwal i den pakistanske del af staten Punjab.
Ifølge BBC har hændelsen chokeret i både Pakistan, men i særdeleshed hjemme i Australien.
Til mediet fortæller rektoreren på Hanias skole i byen Perth, at de tragiske nyheder har været “traumatiserende” for lokalsamfundet.
Han vil huske niårige Hania Ahmed som sprudlende og meget social.
“Hun havde masser af venner og være meget respektfuld over for lærerne. Hun var elsket af alle,” siger Abdullah Khan ifølge BBC.
Den australske stat yder konsulær bistand til familien, lyder det videre.
