I anledning af kvindernes internationale kampdag præsenterer Nørrebro Teater en forestilling, der hylder den modne kvindes fortælling.
På kvindernes internationale kampdag den 8. marts præsenterer Nørrebro Teater i København en ny forestilling, ‘Renæssance’, der sætter fokus på den modne kvindes fortælling.
Det skriver Nørrebro Teater i en pressemeddelelsen.
Forestillingen har et stjernespækket cast, der blandt andet inkluderer Matador-legenderne Sonja Oppenhagen, Kirsten Olesen, Ulla Henningsen og Rikke Wölck.
Alle medvirkende er over 67 år og forestillingens dramaturgi og tekst bygger altså på skuespillernes egne erfaringer, oplevelser, drømme og visioner.
Hyldest til den modne kvinde
‘RENÆSSANCE er en forestilling om at holde fast i sit værd og sin styrke, og om at insistere på at indtage en relevant plads i samfundet. Med RENÆSSANCE ønsker Nørrebro Teater at formindske afstanden mellem den fortælling medierne og fiktionen giver os om de ældre kvinder – og den fortælling, de har om deres eget liv’ skriver teatret i pressemeddelelsen.
Ud over skuespillernes egne input har teatret inddraget samtaler fra 50 kvinder i pensionsalderen, hvilket danner grundlaget for forestillingens indhold.
‘Forestillingen er en kunstnerisk undersøgelse af aldringens vilkår og samfundets værdisætning af ældre – og samtidig også et kunstnerisk indspark i den offentlige debat, der bringer ældre kvindelige skuespillere tilbage i rampelyset,’ tilføjer Nørrebro Teaters kunstnerisk direktør, Jennifer Vedsted Christiansen, i pressemeddelelsen.
‘Renæssance’ får premiere den 14. februar 2026 på Nørrebro Teater.