Politiet har udsendt en kryptisk besked om en aktion, de ikke vil fortælle meget om
Opdatering nederst i artiklen.
“Der er ingen fare for borgere i området”.
Sådan lyder det blandt andet i en besked fra politiet på Politi Update.
Presse-Fotos.dk’s udsendte på stedet har til gengæld flere oplysninger.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

“Der er kun en civil patrulje at spotte. Derudover er der også en smadret rude på adressen”, fortæller Presse-Fotos.dk’s udsendte.
Syd- og Sønderjyllands Politi er lige nu til stede på Vorupvænget i Vejen, oplyser de på Politi Update.
De oplyser, at man ikke har yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.
19:37 skriver Politiet på politi update:
“Vi er fortsat til stede på en adresse i Vejen, hvor vi undersøger et mistænkeligt forhold. I den forbindelse har EOD, Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, bistået på stedet. Undersøgelserne pågår, og politiet forventer derfor at være på adressen nogle timer endnu”.
Der er fortsat ingen fare for borgere, skriver de til slut
Opdatering fra politiet 23:34 04/06
“Syd- & Sønderjyllands Politi foretog torsdag ransagning på en adresse i Vejen på baggrund af mistanke om opbevaring af skydevåben. Politiet var til stede på adressen torsdag eftermiddag og aften. Tre personer med tilknytning til lokalområdet blev truffet på adressen og anholdt”, skriver politiet i en myndighedsbesked.
“I forbindelse med ransagningen blev der ydet assistance fra Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, EOD, samt Nationalt Kriminalteknisk Center, NKC. Her blev der ikke fundet ulovlige våben på adressen. Der var tale om attrap-våben”, tilføjer de.
De tre anholdte personer blev efter endt afhøring løsladt

