Ifølge flere medier har en stor Mercedes påkørt en kvinde med en barnevogn og mindst fem andre personer. Der er tale om alvorlig kvæstelse, lyder det fra politiet
Flere personer er alvorligt såret efter en hændelse omkring klokken 18.00 fredag aften.
Sådan lyder det nu fra en talskvinde ved det tyske politi, efter en påkørsel i centrum af byen Stuttgart. Se billeder nederst
Det oplyser Bild.
“I starten var der tale om tre, derefter om seks ofre, men det præcise antal tilskadekomne er endnu ikke fastlagt. Der er også alvorlige kvæstelser,” siger talskvinden ifølge mediet.
Vidner på stedet fortæller, at en kvinde med en barnevogn blev ramt af den store Mercedes.
Billeder fra stedet viser samtidig en ødelagt barnevogn, der ligger ned.
Føreren af den pågældende Mercedes er blevet anholdt.
Hændelsen har fundet sted ved Charlottenplatz på et fodgængerfelt ved sporvognen.
Det er endnu ikke klart, om der er tale om en ulykke eller en bevidst handling.
Se billede fra stedet under her:
Nye oplysninger her: Læs opdateringen.