Brandvæsenet fik i de tidlige morgentimer fredag melding om en nødstedt person i vandet ved Islands Brygge.
En person blev fredag morgen erklæret død efter at være blevet fundet i vandet ved Islands Brygge i København.
Det oplyste politiet til flere medier fredag formiddag. Der er umiddelbart ingen mistanke om en kriminel handling.
Brandvæsenet blev alarmeret lidt før klokken 06.00 om sagen, og en redningsaktion blev sat i gang ud for Islands Brygge 32 A nær cykelbroen.
Midt på dagen oplyser politiet til Ritzau, at de pårørende er underrettet. Den afdøde var en 67-årig mand.
/ritzau/
Opdateres…