Et signeret juletræ af Lars Ulrich er blevet solgt på auktion. Pengene skal gå til socialt udsatte børn og unge.
I samarbejde med Aktionshuset Bruun Rasmussen har Ungdommens Røde Kors i denne uge indsalmet 380.900 kroner.
Beløbet stammer fra årets juletræsauktion, hvor 16 juletræer, pyntet af kendte personligheder, virksomheder og kunstnere, blev bortauktioneret.
Blandt de auktionerede juletræer var Metallica-trommeslageren Lars Ulrichs juletræ. Træet af Lars Ulrich var signeret med trommeskind.
Nu er trommeslagerens juletræ så solgt.
Det skriver Bruun Rasmussen i en pressemeddelelse.
Og det var den helt store pengepung, køberen skulle fiske op for at sikre sig kendistræet. Juletræet blev nemlig solgt for svimlende 40.000 kroner.
Her er hensigten, at pengene skal gå til socialt udsatte børn og unge.
Dansk-amerikanske Lars Ulrich blev født i Gentofte, men boede med sin familie i Hellerup.
I 1981 flyttede han til Los Angeles for at blive professionel tennisspiller, men blev i stedet optaget af britisk heavy metal i sådan en grad, at han besluttede sig for at danne et band.
I 1981 blev Heavy metal-bandet Metallica dannet, hvor Lars Ulrich er bandets trommeslager.